Sider

torsdag den 19. juli 2012

Stockholm

Hej daddy! 
Er lige ankommet til Stockholm, for at besøge farmor! :D Det er helt vildt hyggeligt, og vi snakker en hel masse om dig, haha! Det er så skønt, at bare kunne snakke om dig, og sådan som vi husker dig :) 
Om ikke så lang tid, er det præcis et år siden, at ulykken skete, og jeg frygter virkelig dagen.. men jeg ved at jeg er stærk nok til at komme igennem det, for det har du nemlig lært mig. :)

Jeg elsker dig så højt,
//Din Mona

onsdag den 18. juli 2012

Væk fra alting!

Hey far!
Jeg er blevet spærret inde, i mit sommerhus, fordi mor syntes at vi skal have noget "KVALITETSTID" hrm.. fedt mand! ERGO, har hun snuppet min telefon(!?!?!?!) og det er derfor at jeg ikke har kunne skrive til mine venner på facebook!! SORRY!!
Min computer, bliver også snart snuppet, måtte bare lige opdatere!! Det ville du da aldrig have gjort, VEL? ;)
Anyway, KYS!

// Din Mona                ^^ HOMEMADE!




tirsdag den 10. juli 2012

Kort hår

Kære far!

Jeg er sprunget ud i noget nyt, og fået KORT hår! Er faktisk rigtig glad for det! :') Det var Nanna, som "gav mig skubbet" Tak, søde.

//Din Mona

Opdatering

Kære far.
Alt kører bare af sporet! Det er bare som om, at ALT braser sammen på en gang. Jeg har mistet to veninder, og jeg har været SÅ tæt på at miste en tredje. Og hun betyder mere for mig, end nogen anden, så hvis jeg mistede hende, ville jeg slet ikke vide, hvad jeg skulle gøre af mig selv! Det ville jeg ikke kunne håndtere. Derudover, har jeg mistet min kæreste, og jeg savner ham VIRKELIG. Jeg ved godt, at han læser det her, men lige nu, er det ligegyldigt, for jeg kan ligeså godt sige det, som det er. Jeg elsker ham stadig, og jeg ville gøre hvad jeg kan for at få ham tilbage. 

Far, jeg savner dig så meget. Jeg savner at snakke med dig, om alt der sker. Jeg har jo altid været fars pige. Jeg savner min lillesøster, så meget, hendes kram når man var ked af det og.. åhr.. Jeg kan ikke forstå, at det snart er et år siden! Jeg drømmer stadig om det om natten, og græder hver dag. Det er måske stadig ikke gået op for mig. Jeg vil aldrig, aldrig, aldrig, ALDRIG nogensinde glemme dig!

// Din Mona.

fredag den 6. juli 2012

Min elskede far.

Så er det vidst på tide, at i får hele historien. Min far er død, og han døde for snart et år siden.
Hele historien starter med at mig og min veninde, var i sommerhus. Det regnede sindsygt meget den aften vi skulle hjem, så vi fik overtalt min far til at hente os. Og fordi min lillesøster savnede mig så meget, ville hun MED hen og hente os. Som sagt - det regnede ekstremt meget, og da vi skulle hjem, skred bilen, vi væltede ned i en grøft, og bilen slog en koldbøtte. Min far og veninde døde på stedet, og min lillesøster lå i koma, i flere måneder før hun døde. Man kan roligt sige, at det er det hårdeste, jeg nogensinde har oplevet. Jeg følte SÅ MEGET skyldfølelse, for det var jo mig der ville i sommerhus? Jeg har gjort hvad jeg kunne, for at forsøge at komme mig over det, været til 10.000 af psykologsamataler, forsøgt selvmord to gange (ting, jeg ALDRIG kunne finde på at gøre igen) skåret i mig selv, løbet hjemmefra, og skyldt skylden på andre, men intet har hjulpet. Tiden skal nok hele det, men det er umuligt at tro på lige nu. Det gør ondt, hver gang, jeg tænker på det, men jeg har sagt til mig selv, at jeg ikke vil lade mig påvirke 24/7, for så ville jeg ikke kunne få et normalt liv. Jeg græder, hvis jeg har brug for det, men jeg har lovet mig selv, at snakke med folk om det. At lukke mig inde, hjælper ikke noget.

Selv om det er svært, vil jeg se positivt på mit liv, for jeg vil have en lys fremtid! Sådan er det bare!
Jeg elsker dem alle tre, sindsygt højt, og jeg vil altid være fars pige.

RIP
Far
Emilie
Naja

Opdatering

Kære far. (:
Alting går okay, for tiden. Jeg er blevet single, efter et lidt stormfuldt, forhold, og selv om jeg har været VIRKELIG ked af det, skal alt nok blive godt. Jeg har indset at jeg jo bare er teenager, og jeg bliver sikkert såret 234834579 gange, før den perfekte kommer, men jeg nægter at give op.
Jeg har den dejligste veninde Nanna, og jeg er ked af at du aldrig fik mødt hende, for hun er bare det bedste! Hun er et fantastisk menneske, og jeg føler at vi kender hinanden ind og ud. Jeg elsker hende.

Det er underligt at tænke på at det snart er et år siden, at du døde. Smerten er på ingen måde blevet mindre, men jeg er blevet bedre til at ignorere det. Jeg håber du er stolt af mig.

Elsker dig.
//Din Mona.